Gummiprofiler er noget, der bruges overalt, hvor der er brug for tætning. Det er inde i huset, ude omkring huset, i haven, garagen, i bilen, campingvognen, båden og så videre.
Fordelen ved en profiler i er, at den er elastisk og nem at bøje og forme, også på steder hvor der er meget lidt plads. Derudover er gummi et godt materiale, der bibeholder sin form og smidighed i lang tid. Men selvfølgelig bliver en gummiliste også slidt, stiv og tør over tid, og så kan det være på tide til at udskifte den med en ny, hvis du vil bevare den samme tætning.
Hvad er gummiprofiler?
Gummiprofiler dækker over alle former for profiler lavet i gummi, både mindre og større. Der findes et utal af forskellige slags profiler, og et utal af steder hvor de bruges. Hvis du går rundt i dit hus, vil du opdage, at du har gummiprofiler rigtig mange steder, prøv for eksempel at åbne dit køleskab. Den ”gummislange”, der gør, at dit køleskab lukker tæt, er en gummiprofil. Hvis du åbner dit vindue, vil du også se, at der sidder en profil af gummi langs kanten, så vinduet lukker helt tæt, og ingen blæst slipper ind.
Gummiprofiler laves i både blød cellegummi og massiv fastgummi. De fås i mange forskellige former og kan købes som metervare på mål eller som ringe, der samles ved hjælp af limning eller vulkanisering.
I dag findes der næsten uendeligt mange typer af gummiprofiler, og der hele tiden designet nye profiler til nye produkter eller løsninger. Alle disse profiler kan være produceret af mange forskellige typer gummi, som hver især egner sig godt til nogle ting. Det, man blandt andet skal være opmærksom på, er den kemiske modstandsdygtighed, UV-belastning, hårdhed, trækstyrke, slidstyrke, elastisitet, og maksimal/minimal temperaturområde.
Hvor bruges gummiprofiler?
Gummiprofiler kan bruges til mange forskellige projekter, vinduer, døre, køleskabe, frysere, bildører og så videre. Hvis du går rundt i huset, finder du sikkert profiler i gummi mange flere steder, end du troede. Derfor er det også vigtigt at vælge den rigtige profil til den rigtige opgave, så man får den bedste løsning.
Det er for eksempel vigtigt, at en gummiprofil, der skal bruges i fryseren, kan tåle minusgrader, eller at en profil, der skal bruges i altandøren, kan tåle kulde, blæst og regn samt svingende temperaturer. Samtidig er det også vigtigt, at profilerne har den helt rigtige størrelse, så de kan lukke helt tæt.
Når du skal købe gummiprofiler, kan du med fordel tage et stykke af den gamle profil i gummi og skære over, så du kan se formen på den tydeligt, på den måde er du sikker på, at du køber den rigtige type profil i gummi.
Det kan ske, at du ikke kan finde præcis samme type profil som den gamle, men du kan med stor sandsynlighed finde noget, der minder meget om. Det er hos nogle fohandlere muligt at få speciel fremstillet en profil i gummi, der er præcis, som du gerne vil have den, men dette er for det meste en meget dyr affære, da mange ikke skal have produceret mange meter gummiprofil.